Flealoppen gennemgår stor renovering – kig indenfor på lørdag

De fleste kender det med al sandsynlighed. Man rydder op i gemmerne, i garderoben, i kælderen eller på loftet. Og så finder man en masse gode sager, man ikke længere bruger, men som er for gode til at smide ud.

Men det er der råd for – du kan nemlig pakke det hele sammen og tage en tur i Flealoppen på Ndr. Fovrfeldvej 52 i Esbjerg. Der er også mulighed for at lave nogle gode handler og finde nogle fine sager som ikke kan findes i andre butikker. Der er et bredt udvalg af varer, både antikviteter, secondhand tøj men også helt nye og ubrugte varer til gode priser.

Her har Iris Argjagardi netop taget over, og er ny butikschef med ansvar for køb og salg i loppesupermarkedet. Her får du din egen stand efter eget ønske, bestemmer selv priserne, som du kan lave i ro og mag der hjemme inden du stiller varerne op.

–  Vi har store planer, der skal laves en del om, og vi er allerede i fuld gang, fortæller Iris og forklarer: Der skal mere lys ind  rummet, og vi skifter al inventar ud løbende hen over de næste måneder. Prøverummet fjernes og erstattes i mere moderne udgave. I det hele taget vil vi skabe en mere lys og imødekommende forretning, der samtidig gerne må føles mere indbydende at være i”.

– Området her bag mig står overfor en stor justering, smiler Iris, der håber at se mange interesserede på lørdag til åbningsfest.

Reception d. 5. februar

Iris har planer om at skabe ikke blot en ny butik, men også med mulighed for at sætte sig og drikke en kop kaffe. Det betyder meget for hende og hendes kollegaer, at det skal være et rart sted med en god atmosfære.

– Hele facaden får også et ansigtsløft, og så kommer vi til at være væsentlig mere aktive på Facebook og Instagram, end Flealoppen tidligere har været. Vi vil blandt andet forsøge os med LIVE-salg, smiler Iris, der håber, at rigtig mange har lyst til at besøge butikken lørdag d. 5. februar, hvor man slår dørene op for en delvis ny butik.

– Vi er i gang, og jeg er ikke i tvivl om, at vores kunder vil kunne se en stor forskel allerede på lørdag, men løbende vil der ske justeringer, så jeg håber, man kunne have lyst til at følge med på Facebook (link) Instagram, samt på www.flealoppen.dk, slutter Iris Argjagardi.