Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Flest består ikke dansk og matematik i sønderjyske og vest-og sydsjællandske kommuner. Se interaktivt udgave af kortet her i linket her (kortet kan indlejres i artikler): https://www.datawrapper.de/_/Lr8Kh/?v=5
GRUNDSKOLE
Sidste sommer bestod 11,5 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser ikke dansk og matematik. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene før corona (2016-2019). Men tallene dækker over store geografiske forskelle.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.
I Lolland Kommune opnåede 34,0 procent af afgangseleverne ikke 02 i dansk og matematik. Dermed er der sket en stigning på 15,4 procentpoint sammenlignet med årene 2016-2019.
Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald.
42 kommuner havde en højere andel af elever, der ikke bestod dansk og matematik, end landsgennemsnittet.
”Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Behov for intensiv undervisning for mest udfordrede elever
Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har fået sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse.
Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0 procent af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023. Det er 4,8 procentpoint mere i forhold til årene 2016-2019.
”Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever,” siger Troels Lund Jensen.
Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole.
”Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan,” siger Troels Lund Jensen.
”Skolerne på Lolland har mere brug for pengene end skolerne i Gentofte,” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
• På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.
• Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.
• Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm – var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.
• Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.
• I kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor kun 2-5 pct. af folkeskoleeleverne får under 02 i dansk og matematik, kan midlerne ikke gøre lige så meget gavn som i Lolland Kommune, hvor 34 procent af eleverne får under 02 i dansk og matematik.
Tabel: Flere får under 02 i dansk og matematik på tværs af landsdele
Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod dansk og matematik i hhv. årene 2016-2019 og i 2023 fordelt efter landsdel.
Landsdel Ikke bestået i årene 2016-2019 Ikke bestået 2023 Forskel (procentpoint)
Østjylland 7,2 pct. 9,5 pct. +2,3 procentpoint
Nordjylland 8,4 pct. 9,6 pct. +1,2 procentpoint
Sydjylland 8,5 pct. 13,7 pct. +5,1 procentpoint
Vest- og Sydsjælland 13, pct. 18,9 pct. +5,9 procentpoint
Østsjælland 6,1 pct. 8,9 pct. +2,7 procentpoint
Fyn 8, pct. 11,2 pct. +3,2 procentpoint
Nordsjælland 6,6 pct. 9,3 pct. +2,7 procentpoint
Byen København 9,1 pct. 10,4 pct. +1,3 procentpoint
Vestjylland 7,2 pct. 10,8 pct. +3,5 procentpoint
Københavns omegn 7,7 pct. 9,9 pct. +2,2 procentpoint
Bornholm 11,5 pct. 25,5 pct. +13,9 procentpoint
I alt 8,6 pct. 11,5 pct. +2,9 procentpoint
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Tabel: Flere består ikke dansk og matematik i de fleste kommuner
Tabellen viser udviklingen i andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, fra årene 2016-2019 til 2023.
Kommune Ikke bestået i årene 2016-2019 Ikke bestået 2023 Forskel, samlet
Albertslund 13,9 pct. 20,0 pct. +6,1 procentpoint
Allerød 2,4 pct. 3,9 pct. +1,5 procentpoint
Assens 7,5 pct. 9,3 pct. +1,8 procentpoint
Ballerup 6,4 pct. 9,8 pct. +3,3 procentpoint
Billund 5,9 pct. 11,2 pct. +5,3 procentpoint
Bornholm 11,6 pct. 25,5 pct. +13,9 procentpoint
Brøndby 12,6 pct. 10,7 pct. -1,9 procentpoint
Brønderslev 7,0 pct. 8,9 pct. +1,9 procentpoint
Dragør 5,0 pct. 4,1 pct. -0,9 procentpoint
Egedal 5,9 pct. 9,2 pct. +3,3 procentpoint
Esbjerg 7,9 pct. 13,9 pct. +6,0 procentpoint
Favrskov 6,8 pct. 8,9 pct. +2,1 procentpoint
Faxe 11,3 pct. 18,2 pct. +6,9 procentpoint
Fredensborg 3,8 pct. 8,9 pct. +5,2 procentpoint
Fredericia 12,2 pct. 18,5 pct. +6,3 procentpoint
Frederiksberg 7,2 pct. 8,2 pct. +0,9 procentpoint
Frederikshavn 10,0 pct. 11,1 pct. +1,1 procentpoint
Frederikssund 9,1 pct. 15,4 pct. +6,3 procentpoint
Furesø 6,0 pct. 9,8 pct. +3,8 procentpoint
Faaborg-Midtfyn 7,1 pct. 12,5 pct. +5,3 procentpoint
Gentofte 1,7 pct. 2,3 pct. +0,6 procentpoint
Gladsaxe 6,6 pct. 7,5 pct. +0,9 procentpoint
Glostrup 9,5 pct. 13,6 pct. +4,1 procentpoint
Greve 7,8 pct. 11,3 pct. +3,4 procentpoint
Gribskov 12,4 pct. 13,5 pct. +1,1 procentpoint
Guldborgsund 13,6 pct. 18,1 pct. +4,5 procentpoint
Haderslev 9,6 pct. 16,0 pct. +6,4 procentpoint
Halsnæs 14,3 pct. 17,5 pct. +3,2 procentpoint
Hedensted 7,6 pct. 10,3 pct. +2,7 procentpoint
Helsingør 8,7 pct. 7,7 pct. -0,9 procentpoint
Herlev 9,6 pct. 8,2 pct. -1,4 procentpoint
Herning 5,9 pct. 11,2 pct. +5,3 procentpoint
Hillerød 6,5 pct. 11,2 pct. +4,8 procentpoint
Hjørring 10,3 pct. 12,6 pct. +2,4 procentpoint
Holbæk 12,8 pct. 18,5 pct. +5,6 procentpoint
Holstebro 6,4 pct. 10,7 pct. +4,3 procentpoint
Horsens 8,5 pct. 10,8 pct. +2,3 procentpoint
Hvidovre 9,4 pct. 15,7 pct. +6,3 procentpoint
Høje-Taastrup 13,0 pct. 15,1 pct. +2,1 procentpoint
Hørsholm 1,9 pct. 4,3 pct. +2,4 procentpoint
Ikast-Brande 8,3 pct. 13,6 pct. +5,2 procentpoint
Ishøj 13,8 pct. 15,5 pct. +1,7 procentpoint
Jammerbugt 8,9 pct. 12,2 pct. +3,3 procentpoint
Kalundborg 16,2 pct. 20,3 pct. +4,1 procentpoint
Kerteminde 5,3 pct. 9,1 pct. +3,8 procentpoint
Kolding 3,8 pct. 10,4 pct. +6,6 procentpoint
København 9,7 pct. 10,9 pct. +1,1 procentpoint
Køge 6,3 pct. 9,6 pct. +3,3 procentpoint
Langeland 17,4 pct. 17,0 pct. -0,4 procentpoint
Lejre 6,4 pct. 11,8 pct. +5,4 procentpoint
Lemvig 7,1 pct. 8,3 pct. +1,2 procentpoint
Lolland 18,6 pct. 34,0 pct. +15,4 procentpoint
Lyngby-Taarbæk 3,0 pct. 4,9 pct. +2,0 procentpoint
Mariagerfjord 7,4 pct. 8,4 pct. +1,0 procentpoint
Middelfart 6,2 pct. 10,9 pct. +4,7 procentpoint
Morsø 13,8 pct. 14,0 pct. +0,2 procentpoint
Norddjurs 9,4 pct. 8,5 pct. -0,9 procentpoint
Nordfyns 10,7 pct. 13,0 pct. +2,3 procentpoint
Nyborg 9,4 pct. 9,1 pct. -0,3 procentpoint
Næstved 10,0 pct. 15,5 pct. +5,5 procentpoint
Odder 7,2 pct. 10,1 pct. +2,8 procentpoint
Odense 8,3 pct. 10,1 pct. +1,8 procentpoint
Odsherred 13,4 pct. 24,8 pct. +11,4 procentpoint
Randers 9,3 pct. 13,2 pct. +3,9 procentpoint
Rebild 7,2 pct. 7,2 pct. +0,0 procentpoint
Ringkøbing-Skjern 10,6 pct. 12,7 pct. +2,1 procentpoint
Ringsted 11,6 pct. 26,4 pct. +14,9 procentpoint
Roskilde 5,5 pct. 7,2 pct. +1,7 procentpoint
Rudersdal 3,2 pct. 4,6 pct. +1,4 procentpoint
Rødovre 7,3 pct. 11,0 pct. +3,7 procentpoint
Silkeborg 5,2 pct. 5,8 pct. +0,7 procentpoint
Skanderborg 4,5 pct. 7,0 pct. +2,5 procentpoint
Skive 6,4 pct. 7,8 pct. +1,5 procentpoint
Slagelse 10,9 pct. 12,6 pct. +1,7 procentpoint
Solrød 3,7 pct. 5,5 pct. +1,7 procentpoint
Sorø 11,5 pct. 16,5 pct. +5,1 procentpoint
Stevns 9,0 pct. 11,8 pct. +2,8 procentpoint
Struer 10,3 pct. 9,9 pct. -0,5 procentpoint
Svendborg 6,8 pct. 14,3 pct. +7,5 procentpoint
Syddjurs 7,1 pct. 11,9 pct. +4,7 procentpoint
Sønderborg 10,4 pct. 18,0 pct. +7,7 procentpoint
Thisted 8,2 pct. 11,8 pct. +3,6 procentpoint
Tønder 14,2 pct. 17,9 pct. +3,7 procentpoint
Tårnby 8,7 pct. 11,8 pct. +3,1 procentpoint
Vallensbæk 4,7 pct. 8,0 pct. +3,2 procentpoint
Varde 9,1 pct. 12,4 pct. +3,3 procentpoint
Vejen 8,0 pct. 11,1 pct. +3,1 procentpoint
Vejle 8,5 pct. 10,5 pct. +2,0 procentpoint
Vesthimmerlands 11,4 pct. 8,5 pct. -3,0 procentpoint
Viborg 6,6 pct. 10,4 pct. +3,8 procentpoint
Vordingborg 18,7 pct. 23,2 pct. +4,5 procentpoint
Aabenraa 8,8 pct. 15,3 pct. +6,5 procentpoint
Aalborg 6,8 pct. 7,9 pct. +1,1 procentpoint
Aarhus 7,5 pct. 10,0 pct. +2,5 procentpoint
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre