Stemningen var i top og musikken høj, da Vardes lokale modeller indtog den lange røde løber lørdag formiddag.
Mange af byens butikker samt flere erhvervsvirksomheder og foreninger var repræsenteret, og der var ikke sparet på hverken fantasi eller humor.
“Vi har været rigtig heldige med vejret, og tingene er bare lykkedes,” siger Lene Kristiansen fra Bog&Ide Varde, der sammen med Kirstine Faber Lauritsen, ProVarde, har varetaget den store opgave at få det hele til at køre – godt hjulpet af Lions Varde.
Se galleri fra dagens arrangement på govarde.DK’s facebookside.