Flotte resultater af VAK

Vestjysk Box Cup 2016

Varde Atlet klub var igen ude at vise flaget i weekenden.
Denne gang var de til Vestjysk Boxcup i Holstebro, hvor de stillede med otte boksere.

Lørdag
Lørdag var fem mand i ringen.

Dario Dobbruntz var første mand i ringen, og han mødte Asger Hanibal fra Viborg og kæmpede godt i en hel lige kamp.
– Kampen tippede over til vores fordel, og han gik videre til søndagens semifinale, oplyser cheftræner Jesper Kristiansen.

– Nikki Møller møder en U17 bokser fra BK Nordsalling, Jacob Grønbæk, som i øvrigt var et halvt hovede højere end Nikki.
Trods de hårde odds boksede Nikki en kanon flot kamp, og vandt i alle 3 omgange, og Nikki var også videre til semifinalen.

– Gustav Mortensen mødte Nikki fra Grindsted. Gustav boksede en super flot kamp i et meget højt tempo. Kampen blev vundet 3-0, og han vandt derfor GULD.

– Uffe Skov Lawaetz mødte Nikolaj Endrup fra AK Jyden. Uffe boksede en klog kamp og scorede flittigt. Det bliver derfor en sikker sejr til Uffe, som også vinder GULD.

– Sidste mand i ringen lørdag var Sean Larsen, som ikke har bokset i 2 ½ år. Det blev til et rigtig flot comeback mod en stærk nordmand. Også her blevet der bokset klogt og på afstand, og det blev til en sikker sejr og han vinder ligeledes GULD.

Søndag
– Søndag startede Malthe Kyndesen. Han skulle bokse mod Bjarke Rasmussen fra Team Bredahl, som var en lang højrefods bokser, og trods Malthes fight – tabte Malthe desværre kampen 2-1, og det blev til en flot sølvmedalje.

– Nikki Møller skulle også i ringen søndag, og der mødte han en Viborgbokser, som han før har tabt til. Men denne gang viste Nikki, hvor meget han har udviklet sig, og boksede flot fra start til slut og vinder 3-0. Guld til Nikki.

– Victor Osipowski boksede mod en noget mere rutineret bokser. Victor kæmpede flot, men tabte desværre 3-0.
– Der sker store fremskridt med Victor, så det bliver super godt, oplyser Jesper Kristiansen.

– Melissa Mortensen fortsatte sin flotte præstation fra DM, og boksede en super kamp med kontra boksning og vinder klart GULD.

– Dario Dobbruntz var sidste mand i ringen for VAK, og han boksede en flot kamp, hvor Dario pressede fra start til slut, og vandt kampen stort. Dermed rundede han en super weekend af for VAK med endnu en guldmedalje.

– Alt i alt en super weekend for Varde Atlet Klub, hvor vi beviser, at det hårde slid i træningslokalet bærer frugt, slutter cheftræner Jesper Kristiansen.

Efter stævnet blev Nikki Møller fra VAK kåret til stævnets bedste bokser – super flot.