Der var lagt op til både skarp politisk duel, konkrete hverdagsråd og innovative fremtidsvisioner, da APPLiA Danmark og Stop Spild Af Mad inviterede til paneldebat og madspildsquiz på årets Madens Folkemøde i Nykøbing Falster. Konklusionen var klar: Vi mangler ikke mere viden – vi mangler handling og nye vaner.
Kan AI (Kunstig Intelligens) redde de runkne gulerødder? Skal fremtidens kantiner afregne efter vægt? Og er vejen frem politisk tvang eller frivillighed?
Bølgerne gik højt, da politikere, eksperter og toneangivende kendte madaktører mødtes til en levende debat om et af tidens mest presserende emner: madspild. I en tid med tårnhøje fødevarepriser rammer madspild danskerne hårdere på pengepungen end nogensinde før, og motivationen for at gøre noget ved problemet har aldrig været større.
Politisk infight: lovgivning versus frivillighed
Debattens politiske fløje leverede en livlig diskussion om, hvordan Danmark skal nå i mål med madspildsreduktionen, også i lyset af de nye bindende EU-mål om madspild. Kasper Roug, Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og beredskabsordfører, kunne afsløre, at Socialdemokratiet og Venstre lige nu arbejder på en ny, ambitiøs National Madspildsstrategi 2.0. Han lagde ikke skjul på, at tiden måske er inde til at kigge mod decideret lovgivning og mere faste rammer frem for ren frivillighed.
Den købte Susie Jessen, Medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne og politisk ordfører, dog overhovedet ikke. Hun slog fast, at hverken afgifter eller tvang er vejen frem. For hende er det afgørende, at man fortsat går frivillighedens vej og motiverer danskerne og erhvervslivet – frem for at straffe dem.
Køleskabet som “hospice” og fryserens “UFO’er”
Stifter og bestyrelsesformand for Stop Spild Af Mad, Selina Juul, der i år har kæmpet mod madspild i 18 år, påpegede, at selvom en ny Verian-undersøgelse for Stop Spild Af Mad viser, at knap 9 ud af 10 danskere er motiverede for at mindske madspild i 2026, strander de gode intentioner ofte i hverdagen.
“Vi har skabt det, jeg kalder en ‘hospice-hylde’ i køleskabet – et sted, hvor maden ligger og dør helt langsomt, mens vi kigger væk,” sagde Selina Juul. “Og i fryseren gemmer der sig ‘UFO’er’ – Udefinerede Frosne Objekter, som vi pakker ned i den bedste tro, men ender med at glemme – og til sidst smide helt ud. Derved er køleskabet og fryseren blevet det sidste stop inden skraldespanden.”
Selina Juul efterlyste samtidig strukturel opbakning og foreslog oprettelsen af en statsfinansieret Madspildsfond for at sikre, at alt fra foreninger til forskning ikke dør ud på grund af manglende økonomisk ilt: “Vi har brug for, at staten træder til og sikrer en økonomisk bæredygtig og langsigtet ramme, der kan samle støtte og skalere de bedste madspildsinitiativer i hele landet – alt fra forskning til donationer af overskudsmad. Kampen kan ikke baseres på frivilligt hjerteblod alene – den skal have et solidt økonomisk og bæredygtigt fundament.”
Maddannelse og kantinevaner under luppen
Blandt de praktiske aktører var der stort fokus på, hvordan vi ændrer adfærd – både hos de yngste og i de professionelle køkkener.
Sanne Vinther, direktør for Arla Fonden, slog et slag for den tidlige maddannelse. Arla Fonden afholder årlige madspildsskoler for børn og unge, og hendes erfaring er klar: Når børn selv er med til at lave maden, lærer de at udnytte råvarerne bedre, og de spiser op og bliver mindre kræsne. Maddannelse fra barnsben skaber ganske enkelt mindre madspild.
I den professionelle branche har Jespers Torvekøkken allerede reduceret madspild med imponerende 30 %. CCO og bæredygtighedsdirektør Kristina Steenfeldt Madsen forklarede, at den største synder i kantinerne ofte er frygten for at løbe tør for mad, hvilket fører til overproduktion og tallerkenspild.
I forlængelse heraf supplerede Selina Juul med en dugfrisk rapport fra Aarhus Universitet, der viser, at den mest effektive løsning på netop det problem er at indføre betaling per vægt i kantinerne – når man selv skal betale for de gram, man øser op, spiser man også op.
Gør op med “opskriftsforskrækkelsen”
Politikens kendte madredaktør, Mette Mølbak, adresserede et udbredt problem i de private hjem: opskriftsforskrækkelse. Mange følger opskrifter så slavisk, at de ikke ved, hvad de skal gøre med de resterende råvarer. Hun foreslog, at alle fremtidige opskrifter bør indeholde en fast sektion med fleksible alternativer og gode råd til, hvordan man bruger resterne.
Debatten blev kyndigt styret af moderator Anne Ginderskov Hansen, direktør i APPLiA Danmark og Elektronikbranchen samt medlem af Advisory Board i Stop Spild Af Mad, som sammen med panelet hurtigt kunne kåre køkkenets ultimative madspildshelt: stavblenderen, som nemt forvandler de glemte frugter og grøntsager til lækre supper eller smoothies. Også vakuumering er en helt i kampen mod madspild.
Teknologi gør det ikke alene – vaner skal ændres
Selvom debatten bød på smarte teknologiske løsninger – lige fra intelligente køleskabe til Kunstig Intelligens (AI), der kan generere lynhurtige opskrifter ud fra tilfældige rester i køleskabet – var panelet rørende enige om én ting til sidst:
Teknologien er et fantastisk værktøj, men den kan ikke gøre det alene. Vi mangler ikke mere viden, vi mangler handling. Hvis vi for alvor skal stoppe madspildet, skal værktøjerne følges ad med en fundamental ændring af vores allesammens hverdagsvaner.
Under paneldebatten fik publikum lov til at få Jespers Torvekøkkens smagsprøver på nogle af de teknikker, som får fødevarerne til at holde endnu længere. Sprøde flager med kartoffel, så en rest kogte kartofler der moses, arbejdes ind i en tørdej og rulles tyndt inden de bages sprøde som flager. Og en helt almindelig småkage med lidt mørk chokolade, men hvor lidt af melet stammer fra tørret kaffegrums fra kaffebrygningen.