Selv om denne weekend har budt på både storm, blæst og regn, så er man ikke i tvivl om, at foråret er på vej hos Boutique Sanne. Og de nye varer i forårets flotte farver præger da også allerede butikken.
– Der er noget ganske særligt over hver eneste sæson, når vi skal byde en ny årstid velkommen i butikken, og især foråret glæder vi os altså til. Måske endda mere i år end nogensinde, smiler Sanne Andreasen, indehaver af modebutikken i Kræmmergade Varde.
De lyse farver kommer frem i takt med solens stråler, og noget kunne tyde på, at de mere skarpe nuancer også vinder frem i nærmeste fremtid. Det er tydeligt at se på bøljerne i butikken, hvor Sanne viser flere af de nye varer frem.
– Herinde finder du en god klassisk stil med tøj, der ikke bare er smart, men som også har en fantastisk pasform, forklarer Sanne, der også har både smykker, tørklæder – og de mest fantastiske paraplyer i forretningen.
– Ja, de er herlige, det er faktisk helt unikke kunstværker, man kan gemme sig under i regnen, smiler Sanne, og slår en af dem ud.
Kig endelig indenfor – der er simpelthen så meget nyt, og vi vil hellere end gerne hjælpe med at finde noget, der passer lige præcis til dig, lyder det fra pigerne i Boutique Sanne.