Foredrag: En barsk rejse tilbage i tiden

Fattig, syg eller gammel? En barsk rejse tilbage i tiden

Offentlig forsørgelse har en lang historie. Skiftende institutioner, fattiggårde og stiftelser har gennem tiden haft til opgave at forsørge eller på anden måde tage sig af mennesker, der enten var fattige, syge, gamle eller alle tre ting på én gang.

Du har sikkert mødt udtryk som ’lever af almisse’, ’forsørges af sognet’ og ’fattiglem’. Der er masser af arkivalier om fattige og gamle. Med fattigdomsforordningen 1803 og forordningen om alderdomsforsorg 1891 kommer du med på en spændende, men bestemt ikke altid munter rejse ind i den del af arkiverne, hvor du kan finde oplysninger om fattighjælp og alderdomsforsørgelse.

Hvad fik de gamle at spise på fattiggården i Rønne?

Hvad skete der, når sogne lukkede kassen i for midlertidig hjælp?

Genealog Erik Kann gennemgår denne aften fattig- og alderdomsunderstøttelse fra ca. 1600 til ca. 1900.

Foredraget er kommet i stand i samarbejde med Danske Slægtsforskere Varde og Folkeuniversitetet.

 

Fakta:

Tirsdag d. 15.09.20. kl. 19.00, Varde bibliotek.

Billetpris 50kr. Der er fri entré for medlemmer af Danske Slægtsforskere. Alle bedes reservere billet via www.vardebib.dk/arrangementer