Vi er glade og stolte over, at vores medlemmer har vist os tilliden til at igangsætte en fantastisk transformation af vores Brugsforening.
Foreningen har udviklet sig til mere end blot Kvickly Varde. I dag driver vi 7 butikker, 7 tankanlæg, 3 vaskehaller og flere udlejningsejendomme. Med en samlet omsætning på over 300 millioner kroner.
De seneste år har vores resultater desværre ikke været tilfredsstillende. Med navneskiftet markerer vi en frisk start på vores 2028-strategi, hvor vi har ambitionen om at bringe Brugsforeningen VÆKST tilbage til sin rette plads som en af Danmarks største og bedste brugsforeninger.
Samtidig sikrer vi et stærkt fundament, der understøtter vores aktiviteter i alle de byer, vi er repræsenteret i. Vi vil sikre, at vores medlemmer, kunder og medarbejdere er helt klar over, hvorfor de skal vælge os – både som indkøbssted og arbejdsplads.
Hvorfor VÆKST?
- V = Varde & Vestjylland
Vi er lokalt – lige der, hvor du er. - Æ = Ægte fællesskab
Vi er ejet af medlemmerne og skaber værdi sammen. - K = Kvalitet i hverdagen
Vi leverer kvalitet – både i varer, service og arbejdspladser. - S = Sammen om lokale værdier
Vi støtter foreningslivet, kulturen og nærområdet. - T = Tryghed i indkøb og arbejdsplads
Du kan stole på, at vi er her – både som butik og arbejdsplads.
VÆKST er baseret på vores fem kerneværdier, som sammen sikrer, at vi kan leve op til vores motto:
Brugsforeningen VÆKST – SAMMEN SKABER VI HVERDAGEN.
VÆKST bliver samtidig frontløber i, hvordan vi vil give vores bud på at gentænke Brugsbevægelsen og sikre, at brugsforeninger bevarer deres relevans for kommende generationer. Vi er unikke – og vi vil sikre, at fremtidens generationer også forstår dette.
Butikkerne forsætter med uændret navn – som det hele tiden har været planlagt.
Vores stærke samarbejde med COOP fortsætter præcist som planlagt og vi ser frem til at være en del af Coops imponerende comeback.
Kom og vær med!
Vi ser frem til at Relancere vores Brugsforening som Brugsforeningen VÆKST i starten af januar, og vi inviterer alle til at fejre vores nye begyndelse med en VÆKST-dag den 9. januar, hvor alle vores butikker vil holde tilbudsfest for vores medlemmer & Kunder.
Vi ser frem til at skabe endnu mere VÆKST for vores medlemmer, kunder og medarbejdere.
Bestyrelsen for Brugsforeningen VÆKST
Samt Direktør Simon Eriksen, Brugsforeningen VÆKST