Regeringen har nu fremlagt deres udspil, hvor de har medtaget væsentlige elementer fra Ekspertgruppens anbefalinger når det kommer til produktionsskolernes fremtid:
Én indgang med tre parallelle og modulopbyggede linjer, et entydigt kommunalt myndighedsansvar og ikke mindst en væsentlig grad af praksisbaseret undervisning. Reelt nedrives der siloer, sammenhængen for den unge bliver bedre, og der sker en forenkling af lovgivningen. Det er godt!
Ja, jeg begynder med rosen – så glider kritikken nemmere ned. Og den kommer vi til nu.
Pick and choose
– Desværre har regeringen brugt en ’pick and choose’ logik, hvor de har plukket de mest bekvemme anbefalinger, og ladet de måske mere ubekvemme ligge. Det betyder, at den ambitiøse helhed, som udvalgets anbefalinger udgjorde, er faldet fra hinanden. Og det betyder, at man kan blive mere end usikker på, om udspillet får den tilsigtede virkning, nemlig at få alle unge med, fortæller Gert Møller, forstander for Korsør ProduktionsHøjskole og næstformand i produktionsskoleforeningen.
– I produktionsskolerne tror vi på de unge og deres potentiale, men vi tror også på, at de har behov for ordentlige betingelser og solide rammer for at kunne udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Når jeg ser regeringens udspil bliver jeg i tvivl, om hvorvidt regeringen faktisk tror på projektet? De er i al fald ikke stærke nok i troen til at give dem samme rammevilkår som de unge, der går gymnasievejen eller i erhvervsuddannelse. Regeringen vil reformere det forberedende område, så alle unge får en chance. Hvorfor er det så ikke et nationalt ansvar, at give dem den chance? Det virker temmelig ubegribeligt, tilføjer han.
For mig at se, er der tre helt overordnede problemstillinger, hvis en reform skal rykke for de unge: Praksis, nærhed og finansiering, siger han.
Praksis: Vi ved, at det er praksis, der rykker for de unge! De er dødtrætte af at sidde på skolebænken og af skolastisk læring. De har krudt i røven og skal have noget at rive i! Det anerkendte ekspertgruppen til fulde, og det er godt, at regeringen har medtaget dette væsentlige element.
Nærhed og overskuelighed: Vi ved, at de unge skal kunne overskue situationen og deres dagligdag. Mange af dem, der dropper ud fra erhvervsuddannelserne, gør det, fordi de møder uoverskuelige mastodontinstitutioner. Med 25 moderinstitutioner spredt over hele landet, vil der blive meget langt fra ledelsesgangene til medarbejdere og elever. Det vil betyde en væsentlig forringelse i forhold til de nuværende tilbud.
Finansiering: VI ved, at en statslig finansiering sikrer ensartethed over hele landet. Hvis den Forberedende Grunduddannelse kommer til at indgå i de kommunale prioriteringer på lige fod med kommunernes øvrige brændende platforme så kan det vise sig fatalt for uddannelsen og først og fremmest for de unge.
Kommunerne er vigtige samarbejdspartnere i et kommende forberedende tilbud. Det er derude arbejdet foregår. Derfor bakker jeg op om et entydigt kommunalt myndighedsansvar. Men en Forberedende Grunduddannelse skal være en lokalt forankret, selvejende institution, som er fritstillet til at løse opgaven, uden at være afhængig af den enkelte kommunes økonomi og prioriteringer. Opdragsgiver skal adskilles fra opdragstager!
Et forhåbentligt bredt forlig
– Nu har vi set udspillet. Det er på grundlæggende punkter hverken realistisk eller ambitiøst. Nu skal der forhandles og skaffes et forlig. Jeg håber, at både regering og folketing vil besinde sig og forstå vigtigheden af de 3 elementer: Praksis, nærhed og finansiering. Et bredt forlig, der anerkender disse elementer vil fremtidssikre tilbuddet. VI skal ikke forringe de unges vilkår, men til fulde anerkende, at ligesom nogle går i gymnasiet og andre på erhvervsskolen, så er der dem, der går i Forberedende Grunduddannelse, siger Gert Møller.
Lokale bekymringer
Også i Varde deler man produktionsskoleforeningens bekymringer.
– Jeg bakker naturligvis op om Produktionsskoleforeningens bekymringer, fortæller forstander Olaf Kristensen fra produktionsskolen i Varde.
– Der er lang fra det ambitiøse udspil der kom fra ekspertudvalget, til det der nu er fremsat.
– På det lokale plan er jeg ikke så bange for kommunaliseringen. Vi har et glimrende samarbejde med Varde Kommune, og det er jeg sikker på vil fortsætte. Men som helhed er det bekymrende, at en de unge som har brug for en forberedende grunduddannelse, skal være afhængige af, hvor de er bosat, i forhold til hvordan indsatsen vil være. Vi ser det jo i dag på f.eks. STU området, hvor der er stor forskel på tilbuddet fra kommune til kommune. – Tænk hvis vi gav de unge, der vælger gymnasiale eller erhvervsuddannelser samme vilkår. Derudover er der da også en bekymring om nærhedsprincippet. Hvordan bevarer man en lokal styring, hvis opdelingen kommer til at blive 25 ”moderinstitutioner”, lyder det fra Olaf Kristensen, som håber, og ser frem til, at der i den politiske behandling, vil komme ændringer på disse punkter.
– Når det er sagt, er det helt fint, at der kommer mere fokus på den gruppe af unge, der ikke går den lige vej i uddannelse, slutter Olaf Kristensen.