Jyske Bank informerer: Temaet i denne udgave af nyhedsbrevet er tryghed. I forskellige forklædninger.
Vi lægger ud med at tale tryghed, når man sætter varer til salg på DBA, Gul og Gratis eller andre handelsplatforme. For her lurer svindlerne med forskellige numre. Et af de aktuelle svindelnumre er, at køber foreslår, at både afhentning og betaling går igennem et fragtfirma – og så starter svindelnummeret.
En anden slags tryghed handler om at sikre sig med en pension. Vi tager forskud på Pensionsdagen, som falder sammen med skiftet fra sommertid til vintertid. Ja bare rolig, det er først næste søndag, vi skal blive forvirrede over at stille urene …
Endelig er der trygheden ved det kendte. I denne sammenhæng er det trygheden ved at holde fast i et fastforrentet boliglån med lav rente. Selvom en låneomlægning kan skære voldsomt af restgælden.
Er det en svindler, der vil købe dit brugte skab?
Er du typen, der sætter brugte møbler, instrumenter eller andet til salg online på fx DBA eller Facebook, så er den interesserede køber måske en svindler. Planen er at få dig til at give personlige oplysninger til et falsk fragtfirma – og derefter hæve løs på din konto.
Du er sikkert stødt på Bodil Jørgensen i rollen som spåkonen, der advarer alle danskere mod svindlere.
“Banker og offentlige myndigheder vil ikke uopfordret bede dig om at overføre penge eller om dine personlige oplysninger over mail, SMS eller opkald. Så smæk på eller lad være med at klikke, hvis du får sådan et opkald eller mail,” lyder budskabet fra spåkonen.
De små film med Bodil Jørgensen er en del af en større kampagne, der køres i forbindelse med den nationale (hold nu fast) ‘cybersikkerhedsmåned’ her i oktober. Og det er med god grund, at der advares mod online-svindel, som bliver mere og mere udbredt – og stadig bedre udført.
Pas på falske fragtfirmaer ved private salg
At svindlerne er opfindsomme, det kan Thomas Eg tale med om. Han sidder i Jyske Banks afdeling for bedrageri og it-kriminalitet, hvor de inden for det seneste kvartal har talt med mange kunder, der er blevet snydt, når de har sat ting til salg på handelsplatforme som fx DBA og Gul og Gratis. Det kan også være køb-og-salg grupper på fx Facebook.
”Svindlen foregår ved at sælger bliver kontaktet af en ”interesseret køber”, som fortæller, at varen vil blive hentet og betalt af et fragtfirma, som vil henvende sig direkte til sælger. Det kan være PostNord, DAO, GLS eller et andet fragtfirma,” fortæller Thomas Eg.
Og ganske rigtigt bliver sælger kontaktet af fragtfirmaet – problemet er bare, at det er svindel, hvor fragtfirmaernes navne misbruges. Fragtfirmaer håndterer aldrig betalinger mellem køber og sælger. Så der er altså tale om falske links og falske hjemmesider, hvor sælger skal oplyse personlige oplysninger af hensyn til ”handlen”, fx MitID, navn og betalingsoplysninger.
”I sidste ende bruger den falske køber så de oplysninger til at hæve penge i sælgers mobilbank, netbank eller via betalingskortoplysninger,” advarer Thomas Eg. Han kommer derfor med disse gode huskeregler, hvis du sætter ting til salg online:
· Hold altid kommunikationen på handelsplatformen – brug ikke sms og mail.
· Modtag dine betalinger på en måde du kender og er tryg ved, fx platformens eget betalingssystem eller MobilePay.
· Overdrag din vare til køber ved et fysisk møde – eller stå selv for fragten.