Frivillig: Jeg taler godt med folk

Rasmus Hamann har boet i Lerpøtparken i knap 3 år, og han er glad for at bo her.

– Her er en god atmosfære, og man hjælper hinanden og passer på hinanden. Og så er der det her Boligsociale Team, hvor man kan melde sig som frivillig. Og det var ganske naturligt for mig at gøre det, fortæller Rasmus.

Og der bliver nikket ved bordet, da Rasmus siger, at han har på fornemmelsen, at der bliver sat pris på hans evner indenfor teknik.

– Det er mest sådan noget, jeg hjælper med – alt muligt teknisk, det er vist min spidskompetence, smiler Rasmus, der også gerne engagerer sig i udflugter.

– Jeg hjælper gerne med planlægning af fælles busture, hvor vi fx kører i zoo eller lignende. Ligesom sommerfesterne, her hjælper jeg også lige med at få musikken til at spille.

– Jeg har meldt mig som frivillig, fordi jeg føler, jeg er god til at tale med andre mennesker, og så giver jeg gerne en hånd med, når der er brug for det. Det giver mening!

 

(Artikelserie – Det Boligsociale Team)