Guldskat gav begrundet mistanke
Arkæolog Lene B. Frandsen fra Ark Vest kunne fortælle, at der er tale om en boplads fra slutningen af vikingetiden (mellem 900- og 1000-tallet). Det var nemt at fastlægge, forklarede hun, bl.a. ved at se nærmere på de potteskår, de har fundet. Randskårene og overfladen på skårenes yderside er nemlig en tydelig indikator for, hvilken periode der er tale om.
Hun havde i forvejen en begrundet mistanke om, at der nok var noget at finde her, da der for over 100 år siden blev gjort et opsigtsvækkende guldfund i form af det, der omtales som Hornelundspænderne. To smukke guldspænder fra vikingetiden blev nemlig fundet ganske nær udgravningen i 1892.
Flere amatørarkæologer har været ude med metaldetektorer i området, men det har dog ikke givet anledning til flere guldfund.
Vævehytte og runesten
Mørke områder i udgravningen viser, hvor der har været stolpehuller, og det store område har med al sandsynlighed været en nedgravet vævehytte. Det er her, potteskårene er fundet. Hvor stor en boplads der har været tale om, er svært at sige. Umiddelbart ved siden af udgravningen ligger et parcelhuskvarter fra 70erne/80erne, og dengang blev der ikke foretaget undersøgelser. Derfor kan bopladsen meget vel have strakt sig ind i dette område.
At Horne er en gammel landsby, overrasker ikke. Kirken er fra 1100-tallet, og ved kirken står en runesten. Stenen går under navnet Horne-stenen og er dateret til 900-tallet.
Vil du læse mere?
Hornespænderne: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/vikingernes-soelvskatte/skattefund-fra-hornelund/
Hornestenen: https://da.wikipedia.org/wiki/Horne-stenen
På billederne ses bl.a. udgravningen fra luften, potteskår, arkæolog Lene B. Frandsen sammen med DIN Forsynings projektleder Kenneth Nybo Pedersen, og endelig Hornestenen på Horne Kirkegård.
