Fyrværkeri: Tænd først lunten fra d. 27. december

POLITIET: NU KAN DU KØBE FYRVÆRKERI, MEN TÆND FØRST LUNTEN FRA DEN 27. DECEMBER
Årets fyrværkerisalg begynder i dag, den 15. december, hos forhandlerne rundt om i landet.
Men fyrværkeriet må først skydes af i seks dage omkring nytår, fra 27. december til og med 1. januar.
GODE RÅD:
– Mange føler sig generet af støjen fra fyrværkeri, så overhold reglerne og vent med at fyre af, til det er lovligt.
– Vær opmærksom på sikkerheden. Brug sikkerhedsbriller, hold afstand, hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden og brug udelukkende lovligt fyrværkeri. Sidste nytår kom 178 børn og voksne på skadestuen med forbrændinger eller hånd- eller øjenskader.
– Du skal være 18 år for at købe nytårsfyrværkeri og 15 år for at købe småt fyrværkeri som for eksempel knaldperler, stjernekastere og bordbomber.
– Tjek, at fyrværkeriet er lovligt. Det skal have CE-mærke, brugsanvisning på dansk og advarsler og anbefaling til sikkerhedsafstande.
– Opbevar fyrværkeriet tørt og ikke for varmt, ind til du skal bruge det.
Læs mere på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside https://www.sik.dk/