Genbrugsbutik holder lagersalg

Fredag den 1. april holder KFUM’s Sociale Arbejdes genbrugsbutik, Igenbrug, lagersalg.

Normalt holder forretningen til i Vestergade 16, men den 1. april fra klokken 12 til 17 kan man besøge Igenbrugs lager på Stålværksvej 7b. Her er der kaffe og kage plus masser af senge, reoler og spiseborde med mere.
“Det er billigt denne dag, for der skal ryddes op,” siger Ulla Kragh, som er frivillig og bagkvinde bag lagersalget.
Men hun er ikke alene denne fredag, hvor en håndfuld frivillige er klar til at gøre en god handel.
Hvis man ikke selv har trailer med, kan man mod betaling få sine varer kørt hjem.
“Jeg er så glad for at vi har nogle initiativrige frivillige, siger Igenbrugs leder,” Hanne Christensen.
“Vi kan altid bruge flere frivillige, for der er nok at lave, og vi kan også altid bruge flere donationer til KFUM’s sociale arbejde i Varde,” tilføjer hun.