Eleverne på 10iCampus er målløse over det foreslag, der pt ligger på regeringens bord. Omhandlende at nedlægge 10. klasse:
Asger fra Varde: Det lyder helt tosset! For mig har det været 100% positivt at starte i 10. klasse. Jeg var meget i tvivl om, hvilken retning, jeg skulle gå, så at vælge 10. klasse var helt naturligt. Allerede nu føler jeg mig meget bedre klædt på til fremtidens uddannelesvalg. Jeg synes det er synd – og meget forkert, at lukke ned for 10. klasse!
Oliver, André, Vlady, Frederik og Alexander: Det er så fedt at gå i 10. klasse. Vi bruger året på at nyde de mange fantastiske muligheder, der er her i 10. klasse. Det er en helt anden måde at blive undervist på, og vi lærer fagene på en anden og ny måde. Vi er her også, fordi vi er i tvivl om, hvad der skal bagefter. Det her år alletiders til at få tænkt rigtigt igennem. Det virker ret ugenemtænkt at lukke 10. klasse. Der er mange, der vil gå tabt…