En smuk have, fællessang, musikalsk underholdning, gymnastikopvisning og taler af Borgmester Mads Sørensen og partiformand Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti er ingredienserne mandag den 5/6 i tidsrummet fra kl. 1300 – 1600, når vi fejrer Grundlovsdag.
Den Konservative Vælgerforening i Varde kommune er stolte over, at vi har kunnet lande en aftale med vores partiformand Søren Pape Poulsen om at være årets hovedtaler, udtaler vælgerforeningsformand Kåre Jensen. Grundlovsdag er en festdag, hvor der er rift om at tiltrække hovedtalere til de mange arrangementer der er rundt i hele landet, så at Søren har valgt at prioritere Varde er lidt af et scoop, og vi håber da på at det kan være med til at få rigtig mange til at lægge vejen forbi, både for at deltage i grundlovsarrangementet, men også for at gå en tur i haven før eller efter. Det koster 45 kr. at komme ind. Børn under 12 år har gratis adgang.