Det blev en helt igennem forrygende aften, da den kendte tv vært Hans Pilgaard torsdag aften holdt foredrag i MOT Multi i Mejls.
– Ja det var en super aften, fortæller Birgit Hansen, medarrangør af arrangementet.
– Vi var 188 til smørrebrød først, og en time senere ca 430 til foredrag, tilføjer hun,
Og det var en Hans Pilgaard i absolut hopla.
– Han delte mange sjove episoder med os, og samtidig mindede os alle om, at man skal nyde de små ting i hverdagen og se de positive ting selv i en almindelig hverdag, fortæller Birgit Hansen, som selv havde fornøjelsen af at hente og bringe ham til toget, hvor det næsten gav en time, hvor han virkelig fortalte mange ting om sig selv.
– Han er bare en super ærlig, lattermild og dejlig person, siger hun.
En sjov episode
Hans Pilgaard var så populær, at arrangørerne næsten måtte trække Hans Pilgaard væk fra begejstrede tilhørere, som gerne ville have billeder og autografer. Han skulle nemlig nå toget i Bramminge kl. 22.03.
– Efter at have lavet sjov med, at når man har brug for at DSB er forsinket, ja så er de det nok bare ikke, sagde Hans Pilgaard.
– Da vi så kom ind på stationen kl. 22.02, sagde de over højttaleren, at toget var 20 minutter forsinket. Da blev der grinet, slutter Birgit Hansen.