En kæmpe legeplads for de firbenede. En rigtig skøn plet til at trave en tur med hunden, og måske endda finde nye hunde-legekammerater?
Ca. 4,5 ha. af Sdr. Plantage er omdannet til hundeskov. Hundeskoven er indhegnet med vildthegn og har tre låger. Desuden er der anlagt et stisystem i indhegningen samt en mindre grusparkeringsplads uden for indhegningen. Endelig er der et borde/bænkesæt, så man kan sidde og nyde naturen og hundene.
Drej fra omfartsvejen mod Roust, ca 1 km fremme på højre hånd ligger hundeskoven, indhegnet og med parkeringsmulighed.
Men husk lige de praktiske travesko/gummistøvlerne . der er temmelig mudret derude lige nu…