Hej min ven, hvis jeg må have lov at anbefale en skole du kunne gå på lad mig lige sige dette…

FGU Varde: Dagens fede svar på en given opgave ❤
(Beklager på forhånd den lange tekst – men den fortjener i høj grad at blive læst ❤ )
Følgende opgaveformulering fik eleverne fra Byg, Bolig og Anlæg stillet:
“Du skal forestille dig, at din bedste kammerat skal starte på FGU. Du synes, det kunne være perfekt, at vedkommende startede på vores værksted.
Du skal lave en beskrivelse af værkstedet, så din kammerat bliver overbevist om, at det er det helt rigtige sted at starte”.
Nedenstående er besvarelsen lavet af en af vores dejlige elever ❤
*******************************************************************
Hej min ven, hvis jeg må have lov at anbefale en skole du kunne gå på lad mig lige sige dette.
Jeg går på FGU Vest i Varde, de har flere forskellige værksteder man kan melde sig til.
Jeg anbefaler Byg, Bolig og anlæg fordi der er nogle specielt gode mennesker med god humor og positivitet. Man lærer selvfølgelig værktøjerne at kende, alle de forskellige træarter og på samme tid have en god oplevelse med samarbejde.
Der er også visse fagområder inkluderet i dette hold som fx tømrer, snedker, maler og murer.
En dag på træværkstedet starter klokken 08:00 hvor vi lige har et lille møde om hvordan vi har det og så om hvad vi skal foretage os på dagen.
Det kunne være at begynde på at lave en bænk. Der kan også komme nogle små specielle opgaver en gang imellem som fx at tage på lossepladsen med en masse skrald.
Man kan gå på skolen i 2 år men hvis man har brug for mere tid, kan man få den udvidet.
Der er masser af plads og rengøring hver fredag så det kan se godt ud.
Hele skolen er fyldt med positive og kvikke elever og personale. Lad mig sige det på en måde personalet på skolen fra en skala fra 1-10 så er det 11, bortset fra ham Per, ham skal de nok lige tage at kigge på en gang til 😃
Så alt i alt, en rigtig god skole som jeg synes kunne gøre dig rigtig godt siden du mangler et sted at være mens du overvejer hvilken uddannelse du vil tage op.
Mvh. Din bror fra en anden mor – (aka Sander)”