Kære ‘Hilsen Hjemmefra’,
Mange tak for pakke! Det betyder rigtig meget. Og det er dejligt at vide at jer derhjemme støtter op omkring os der er ude. Indeholdet bliver med glæde delt med de andre i lejeren – især vores sammenarbejdepartner tror jeg vil sætte pris på at smage flæskesvær og dansk lakrids.
Derud over skal der også være et kæmpe tak til Lærke som har sendt mig et herligt brev som vil blive hængt op sammen med mine andre breve.
Tak for jeres kæmpe arbejde!
Venlig hilsen Mette, Camp Qargha, Afghanistan
Fakta – Hilsen Hjemmefra:
Formålet med at sende pakker til vores udsendte soldater er dels, at de udsendte soldater forstår, at deres indsats er værdsat, og dels at det skaber en stærkere forbindelse mellem kommunens garnisoner og lokalsamfundet.
Inspirationen til tiltaget er hentet fra erfaringer fra USA og Storbritannien, hvor det er almindeligt i sammenhæng med udsendelse af soldater, at familie, venner og lokalsamfund indsamler forskellige hilsner pakket i skotøjsæsker.
Hilsen Hjemmefra er blevet til i samarbejde mellem Vardes tre garnisoner, Varde kommune, Varde Handel, Varde Kasernes Venner og skolerne i Varde Kommune.
Vardes tre garnisoner er:
– Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøl.
– Hjemmeværnsskolen i Nymindegab.
– Hærens Efterretningscenter og Hærens Sergentskole i Varde.