Hjemmepasning –  Varde er i bunden

Søren Lydeking Pedersen, Byrådskandidat for KD

I Varde kommune er der meget hvor man går op i at være højt placeret. Hjemmepasningsordning er ikke en af dem. DR har lavet en undersøgelse og af de 64 kommuner, som har en hjemmepasningsordning, er Varde kommune placeret blandt de sidste. Kommunens ordning er begrænset til 6 måneder til og med barnets 2. leveår. Det tilskud der gives er kr. 26.500. Til sammenligning kan man i Vallensbæk Kommune få kr.95.900 og Varde kommune ligger også under både Esbjerg og Ringkøbing-Skjern kommune.

I KD Varde har vi et mål der siger, at ordningen skal forbedres i den kommende periode. Vi ønsker ordningen udvidet til 12 måneder til og med barnets skolestart. Vi ønsker at tilskuddet skal hæves. Som en kommune, hvor alle partier bryster sig af at vil vores børn det bedste, er det vores håb, at der vil være et flertal for, at vi kan gøre det muligt, at vores børn kan få det bedste – nemlig tid med deres forældre.