Hjerteforeningen Varde – Modtagere af Sammen kan vi mere-prisen 2021

Andelskassen Varde: Hjerteforeningen Varde – Modtagere af Sammen kan vi mere-prisen 2021 – Aktionærkreds Vestjylland

Begrundelse for prismodtagelsen:

Denne pris går til Hjerteforeningen, som laver et stort stykke frivilligt arbejde. Det er eksempelvis hjertemotion for hjertepatienter, vedligeholdelse og oprettelse af hjertestier i hele Varde Kommune og afholdelse af Giv Liv kurser, som er kursus i hjertemassage og brug af hjertestarter. Lokalafdelingen afholder også nytårsløb/-gang og påskeløb.

Hjerteforeningen er altid at finde på diverse messer, Skovens Dag, Karlsgårde Dag. m.v. Endvidere tilbyder de foreninger, apoteker og andre at måle blodtryk, og foreningen besøger stort set alle Idræt om dagen-projekter i kommunen.

Hjerteforeningen gør en stor forskel i lokalsamfundene i Varde Kommune og fortjener en særlig anerkendelse. Derfor modtager de en af årets tre Sammen kan vi mere-priser i aktionærkreds Vestjylland.

Se takketale og øvrige prismodtagere her:

https://www.andelskassen.dk/aktionaer/aktionaermoeder-2021/prismodtagere-vestjylland/