HOT & NOT 2022

Sædvanlig status over, hvad der er HOT og det, der ikke er, i året, der er gået…. (i følge Ulla Ucensureret)

HOT:

Juledagene – fordi jeg blev snydt sidste år. #coronaisoleret

Min bil – den er ikke særlig sexet, men den er simpelthen så trofast.

Stranden. Hele året – fordi havlyd og havduft bare KAN noget!

Charterferie – en anelse småborgerligt, ja, men ganske fantastisk at komme afsted igen.

Skønsang i bilen – fordi det lyder bare så godt! #synesjegselv

Positive beskeder i e-boks – forunderlige nye verden på den anden side af de 50

#metoo – fornuftigt med lidt fokus på skiderikker, der synes det er ok at slikke piger random i ørene (men overdriv nu ikke…)

Når jeg dækker op til 7. Så er alle hjemme og jeg ELSKER det!

Den gode historie – tal nu tingene op….

Danmark – fordi vi er så heldige OG priviligerede at bo i et land, hvor det er forholdsvis små ting, der kan sætte sind og ting i kog…

 

NOT:

Folk, der trækker vejret gennem deres mobiltelefon – løft nu blikket og mærk verden…

Mediestøtte – få ryddet op i det vanvid og brug danskernes skattekroner mere effektivt!

Besked-bip på telefon i tidsrummet 22.00-07.00 – så la’ da vær’

Putin!

Vaccinedebatten – fordi det ikke kan diskuteres uden der opstår en masse arrigskab – lad det nu ligge og gør det, du selv synes er rigtigt for DIG!

Vejret. Det er noget rod! jeg savner de 4 årstider!

Magtdemonstrerende lærere! De findes stadig – troede fejlagtigt det hørte til i Lektor Blommes tid…

Dansk politik 2022 – det har simpelthen været en rodebutik i dette år… (hvor hulan skal man dog sætte X’et næste gang?)

December – fordi den er for kort. Det burde vedtages ved lov, at december får 38 dage. Så vi kan NYDE julen bedre og længere.

Nytårsaften – det var hyggeligt, da jeg var barn og ung – og da børnene var små. Nu håber jeg bare, det regner!  #nejtaktilfyrværkeriogfuldefolkkombi

 

          Med ønsket om et lykkebringende positivt 2023 til jer alle