Der er netop blevet fejret fødselsdag, og pulsen er som altid høj hos LOOP på Ribevej i Varde. Dumper man ind en ganske almindelig formiddag, er der livlig sludren rundt om i træningslokalet, mens centerlederen Britt Johansen står med en gruppe på ca. 10 glade mennesker, der gerne vil have pulsen op – på den hyggelige og gerne sjove måde.
– Hverdagen er tilbage, det er tydelig, jeg fornemmer, at Corona har sluppet sit tag i os, smiler Britt Johansen og tilføjer:
– Jeg har den klare opfattelse, at rigtig mange har ventet med længsel på denne hverdag, hvor vi igen tør stå tættere og ikke skal være så bekymrede.
Centerlederen er dog ganske opmærksom på, at vi nu går ind i en årstid, der kan være præget af forkølelse osv., og derfor lader hun også håndspritten stå fremme.
– Det vigtigste er, at folk er trygge ved at komme her, og så er det samtidig vigtigt også at fokusere på livskvaliteten – for manges vedkommende betyder det virkelig meget at komme herind, få trænet, og bagefter drikke en kop kaffe og få en snak med de andre, der træner her, siger Britt Johansen.
Man kan altid kan booke en gratis prøvetime: www.loopfitness.dk
Du er altid velkommen til at lægge vejen forbi LOOP og høre mere om konceptet – Ribevej i Varde – og parkering ved døren.