I fem brancher kommer mere end hver tredje lavtlønnede fra udlandet

På tværs af brancher er udlændinge overrepræsenteret blandt de lavestlønnede, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men det gælder især inden for landbrug, transport, rengøring, hotel og restauration, bygge og anlæg

ARBEJDSMARKED

To ud af tre lavtlønnede i landbruget er udlændinge, mens det gælder for halvdelen af de lavtlønnede i transportbranchen.

Da udlændinge samtidig udgør langt mindre dele af den samlede arbejdskraft i de to brancher, betyder det, at udlændinge er overrepræsenterede blandt de lavest lønnede. Det samme gælder inden for rengøring, hotel og restauration, bygge og anlæg, hvor også mere end hver tredje lavtlønnede er udlænding.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

Analysen undersøger, hvor meget udenlandsk arbejdskraft fylder i nederste femtedel af lønfordelingen i en række brancher.

”Der er virkelig stor forskel på, hvor mange udlændinge der er ansat i de forskellige brancher, men i næsten alle brancher er udlændingene overrepræsenterede blandt de lavest lønnede. Værst står det til i landbruget, hvor to ud af tre lønmodtagere med lavtlønsjob er udlændinge,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vi er bekymrede for, at der bliver skabt et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor udlændinge arbejder under dårligere vilkår og får lavere løn. Det er skidt for dem, men i virkeligheden også for danske lønmodtagere, der vil kunne mærke presset på deres del af arbejdsmarkedet,” siger Emilie Damm Klarskov.

Lav grad af organisering i landbruget, på hoteller og restauranter

Analysen viser også, at der er et sammenfald mellem de brancher, som har mange udlændinge i nederste lønkvintil, og de brancher, der har de laveste andele af beskæftigede, der er forsikrede i en overenskomstbærende a-kasse.

Kun 18 procent af lønmodtagerne i landbruget er medlem af en a-kasse, mens det gælder for 24 procent på hoteller og i restauranter. Andelene er større blandt lønmodtagere inden for rengøring, handel, kultur, bygge, anlæg og transport, men er langt fra topniveauet.

”Udenlandske lønmodtagere har typisk ikke samme bevidsthed om det organiserede arbejdsmarked. Hvis man ikke har samme overenskomstkultur med sig, er man ikke lige så opmærksom på at melde sig ind i en fagforening. Man er heller ikke lige så bevist om, hvilke rettigheder der følger med på det danske arbejdsmarked,” siger Emilie Damm Klarskov.

I analysen bruges a-kasse-medlemskab som indikator på graden af organisering, da der ikke er registerdata om fagforeningsmedlemskab eller overenskomstdækning.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• I landbruget har 66 procent af de lavtlønnede udenlandsk statsborgerskab. Udlændige udgør ellers kun 44 procent af den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i landbruget.

• Inden for transport, rengøring og lignende, hotel og restauration har mere end 40 procent af lønmodtagerne i bunden af lønfordelingen udenlandsk statsborgerskab. I bygge og anlægs-branchen er det 37 procent.

• Der er et sammenfald mellem de brancher, som har mange udlændinge i nederste lønkvintil, og de brancher, der har de laveste andele af beskæftigede, der er forsikrede i en a-kasse.

Tabel: To ud af tre lavtlønnede i landbruget er udlændinge

Tabellen viser, hvor stor en andel af beskæftigelsen der udgøres af udenlandsk arbejdskraft i henholdsvis nederste lønkvintil og i alt for de enkelte brancher i 2022.