INVITA Mountainbike Race 2022

Varde cykelklub afholder søndag den 23. oktober et efterhånden nærmest legendariske mountainbikeløb: INVITA MTB race i Blåbjerg plantage.

Der forventes op imod 500 deltagere fra hele landet, og 3 gode og velbesøgte fortræninger op til løbet har vist, at deltagerne er topklar, motiverede og for de flestes vedkommende i rigtig god form.

Det er 24. gang løbet afholdes i Blåbjerg plantage og efterårs klassikeren står, blandt mange MTB-ryttere i hele landet, som et af årets absolut højdepunkter.

Løb for alle:

Løbet i Blåbjerg er kendt for, at være en hyggelig dag i skoven for både deltagere og tilskuere. Der er garanti for masser af aktion og spændende cykelløb.

Ruten er teknisk udfordrende og fysisk krævende, idet området omkring Blåbjerg plantage er noget af det mest kuperede terræn i denne del af landet. Skal deltagerne gøre sig håb om en placering forrest i feltet, stiller det krav til både fysik, mod og teknisk kunnen.

Helt nyt for 2022 udgaven af løbet, er klassen for E – mountainbikes. Det er MTB cykler med elmotor – en ny forgrening af sporten, der tiltrækker et større og større publikum og på den måde øger bredden i sporten yderligere.

Det er Varde cykelklub der arrangerer løbet, med hjælp fra den lokale cykelklub Blue Mountain og i tæt samarbejde med Naturstyrelsen og INVITA køkkener i Esbjerg, der er hovedsponsor og Landal Greenpark der bla. driver Seawest er co. Sponsor.

Løbet er meget tilskuervenligt og der ventes rigtig mange besøgende på søndag. Varde Cykelklub står klar til at guide publikum rundt på ruten og ud til de mest seværdige op og nedkørsler.

Start og målområde er parkeringspladsen på toppen af Blåbjerg.

Program for dagen:

09.30:                Start for ungdom og begynder

11.00:                 Start for motion – herrer og damer og E-Bike

13.30                  Start for Sport, U19, U17, H40, H50 og H60

16.15                  Præmieoverrækkelse

For yderligere info og tilmelding: https://mountainbikerace.dk/