Ja, det er jo det, jeg gør – lige nu. I håb om at få os alle til at være bedre til at åbne munden. Og sige det. Der trykker. Det rette sted.
Jeg tog mig selv i det. Forleden, da jeg kørte til Viborg, mødte jeg er fjols, der fandt det vildt underholdende at ligge og overhale for så at drosle ned på 50/t indtil man kunne overhale, så blev speederen ellers bare trykket i bund hos ham.
“Jeg går saftsuseme hjem og finder en borgergruppe i nærheden af Viborg og skriver det!” tænkte jeg. For det er jo det, vi gør. Vi Facebook-brugere synes jo, at alle skal vide det, stort set uanset hvad vi gør, synes, tænker, spiser er syge eller er vrede over. Især vrede over. Så er det bare til tasterne.
Hvad var det nu, vi gjorde før? Blev indebrændte? Skrev et læserbrev til avisen? Eller sagde vi det, der fyldte, der hvor det hørte hjemme? Eller slappede vi bare lidt mere af?
Facebook har efterhånden været her så længe, at vi har glemt det – at der findes en anden måde at få klaret udfordringerne på. Nemlig at parkere det der, hvor det hører hjemme. Men af en eller anden grund er det bare de opslag, folk slubrer i sig og liker – hvis det er noget med nogen, der er vrede på nogen.
Hvorfor? Bliver vi selv bedre mennesker? Altså af at like et opslag, hvor en eller anden er sur? Og måske endda kommentere det?
Facebook ER genial – til de hurtige forespørgsler.
“Kender jegt nogen, der skal til Århus, hvor jeg kan få et lift…?”
“Jeg har mistet min taske, har du set…?”
“Nem aftensmad – tilbud nu og her…”
Det er jo så fint, og her er jeg meget begejstret for Facebook. Men jeg bliver stadig lidt forbløffet, når jeg ser flere fra min venneliste slå virkelig uordentlige ting op. Emner, der faktisk ikke hører hjemme på Facebook. Emner, man burde tage med den, det handler om.
Men det er bare så nemt – og ikke mindst hurtigt, at skælde ud, på Facebook. Og jeg konstaterer gang på gang, at Facebook virkelig får den indre svinehund frem.
“Jeg håber din kat er død.” Var der en der skrev under en efterlysning af en kat.
Hvorfor?
Jeg er heller ikke sådan ovenud lykkelig for alle de nyheder, jeg ser, men jeg sidder ikke og bander over det alle steder inde på Facebook.
Det glæder mig, at reglerne er blevet strammet, og at der er kommet noget lov og nogle paragraffer ind over de sociale medier. Mere af det – måske man burde overveje et kørekort til Facebook – eller i det mindste lidt mere justits… men det er Meta vist kke enig i, og det er jo en anden debat. Og måske bliver min profil slettet nu, fordi jeg skriver det – hvem ved – men sker det, så er jeg heldigvis bevidst om, at den virkelige verden er omkring mig og ikke inde i en skærm…