Jeg tænkte, at Varde var et hul i jorden…!

Martins første møde med Varde var alt andet end en positiv oplevelse, – 19 år gammel stod han på trinbrættet en kold januarmorgen, netop ankommet med nattoget fra København – og kiggede ud over det, han troede var selveste Varde. Han vidste nu, at han virkelig var havnet i det mørkeste Jylland.

Året er 1990, da Martin Hillmann som ærkekøbenhavner starter på Varde Kasernes sergentskole.

“Min første tanke var kort og godt – hvad i alverden er det for et hul, jeg er havnet i,” starter Martin med et stort smil.

“Jeg vidste, jeg skulle være her de næste 8 måneder, og så kunne jeg lige så godt få det bedste ud af det.”

Samme aften er alle nyankomne samlet på Det Lille Apotek, og her møder han Malene. Og da Martin afslutter sit ophold i Varde, flytter Malene med til København, hvor Martin senere starter på officersskolen.

Som nyuddannet officer bliver Martin tilknyttet en kaserne i Nordsjælland, men både øvelser og kurser bringer ham ofte til det Vestjyske:

“Varde bliver en naturlig del af mit liv, dels på grund af familierelationerne, men også på grund af min gang på kasernen. Når jeg sådan tænker tilbage, så glider jeg lige så stille fra den kølige overbevisning om at Varde er et mærkeligt sted, til at jeg rent faktisk at begynder at føle et naturligt tilhørsforhold,” fortæller Martin og fortsætter: “Som soldat i Nordsjælland oplevede jeg at mange af de unge københavnske soldater aldrig havde set Vesterhavet… eller noget hav for den sags skyld.”

”Det blev simpelthen en tradition, at første gang vi kom til Varde og omegn, smed de unge knægte i et par lastbiler og kørte dem ud til Vesterhavet – for det skal man bare opleve. Det var en stor oplevelse for mange af dem. Tænk engang, man er voksen før man første gang ser et rigtigt hav. Eller når vi under øvelser overnattede på større gårde, så viste vi dem, hvordan en gris i stalden eller en ko på marken rent faktisk ser ud. Det lyder mærkeligt for Jer jyder, men for mange af soldaterne fra København var det også første gang de rigtigt så dyrene på landet.”

 

Ude og hjem igen

I 2010 flytter Martin tilbage til Varde: “Jeg har på daværende tidspunkt været væk fra Forsvaret i en årrække. Jeg trængte til at mærke verden udenfor uniformen så at sige, og har blandt andet arbejdet på Urban, været selvstændig, beskæftiget mig med softwareudvikling – lige ind til det går op for mig, at jeg skal “hjem” igen,” smiler Martin.

Han søger bevidst Varde, og snart er han tilbage i sine gode vante rammer, dog blot for at blive udsendt til Afghanistan og sidenhen Kosovo. Men som han siger – “jeg kendte jo vilkårene, selv om jeg da lige sank en ekstra gang da jeg 10 minutter efter mit første møde med Forsvaret i 9 år får at vide, at turen går til Afghanistan om 7 måneder”.

“At vende tilbage til Varde var som at tage en god gammel sweater på. Det føltes bare godt.

Min første tur i et af Forsvarets køretøjer kostede mig en nostalgisk tåre i øjenkrogen, og helt galt gik det, da jeg trådte ind på en tidligere kollegas kontor. Han kiggede på mig og sagde ”Jeg vidste, du kom tilbage, Martin, så jeg har passet på det her så længe”, og frem fra en plads bag skrivebordet trak han et gammelt maleri, jeg havde hængende, dengang jeg forlod forsvaret, men som jeg glemte at få med..

Da vidste jeg, at det var den rette beslutning – at jeg var hjemme igen!”

 

Sej kommune!

I dag bor Martin i Varde – sammen med Malene og børnene Liva og Flora. Og som han selv udtrykker det, så trives familien, og det er her, de hører hjemme.

“Jeg har fundet en ro i Varde. Jeg føler mig sikker – tryg… Det er en meget nem by at være i, og det har stor værdi for mig. Jeg er stolt af at bo i en by, der har så store fælles mål og visioner, og som tør tænke dem højt. Her tænker jeg både fra kommunal side – som fra virksomheder – se nu bare det her VI I NATUREN – når man gør noget her, så mener man det, arbejder efter det – og tør stå ved det. Hvor mange kommuner tør lige gå ind i en filmproduktion, som vi så det her med “Under Sandet”? Her markedsfører man virkelig tingene og brænder igennem med budskaberne. Og så er jeg naturligvis stolt over, at man fra Vardes side gør så stor en indsats på at brande byen som Garnisonsby.”

At Martin er en travl herre skal der ikke herske nogen tvivl om. Hans kalender er fuldt booket, men man mærker hurtigt, at han i den grad brænder for sit job.

“Lige nu handler meget om besøg fra HKH Dronning Margrethe, det er langt mere omfattende, end man drømmer om… Og så arbejder vi på “Hilsen Hjemmefra”, også kendt som “Wellfare in a shoebox”, hvor Vardes garnisoner, Varde by, Varde Handel og Vardes borgere sender pakker til de udsendte soldater – så – nej jeg når aldrig at kede mig. Jeg kan godt lide at engagere mig, lyder det – på klingende københavnsk – fra nu jyskintegrerede militærmand Martin Hillmann.

Martine sammen med Malene og døtrene Flora og Liva.Martin sammen med Malene og døtrene Flora og Liva.