45 år. Så længe siden er det, at en ganske ung Torsten Vincens Nielsen stod over for valget: Skulle han vælge en uddannelse som revisor, købmand eller indenfor tøjbranchen.
Det blev som bekendt det sidste – og han har aldrig fortrudt sit valg.
– Jeg startede oprindelig i Hjerting, og kom sidenhen til Varde, og de sidste efterhånden mange år har jeg drevet butikken VINCENS på Ribevej i Varde. Og her er jeg rigtig glad for at være, understreger manden med fingeren på herremode-pulsen.
At der er sket meget gennem årene, lægger Torsten ikke skjul på.
– Det kunne der skrives romaner om, griner han og tilføjer: Modeverdenen har jo ændret sig markant gennem årene. Noget kommer igen, mens andre stilarter er gået helt i glemmebogen; det er en skæg verden at beskæftige sig med herremode.
(artikel fortsætter under foto)
Ifølge Torsten er den største forandring, at internettet er kommet til.
– Det ændret fuldstændig på folks shoppevaner, men nethandlen er jo kommet for at blive. Heldigvis oplever jeg, at rigtig mange kunder foretrækker at se, føle og prøve tøjet, inden de køber. Nettet kan meget, men det kommer aldrig til at erstatte den autentiske shopping, slår han fast.
45 år er alligevel noget, og det skal fejres! Netop hjemvendt fra sommerferie har Torsten besluttet at fejre jubilæet med et brag af et jubilæumssalg.
– Jeg giver 45% rabat på alt i butikken lørdag 2. august 9.00-14.00 og søndag d. 3. august 10.00-14.00.
Kig indenfor og hjælpe mig med at fejre de 45 forrygende år….