Varde Bibliotek: VI ØNSKER JER ALLE EN RIGTIG GLÆDELIG JUL SAMT ET GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR
Nu går 2020 på hæld, og vi fra bibliotekerne i Varde Kommune vil gerne sige jer tak for året der gik. Et meget anderledes år med udfordringer på mange områder. Vi nåede heldigvis mange gode oplevelser før lukningen og efter genåbningen.
Tak for jeres positive modtagelse af vores alternative bibliotekstilbud under lukningen, bl.a. læseposerne, e-bøger, netlydbøger, film, telefonservice m.v.
Vi ser frem til at åbne dørene for jer igen i det nye år. Forårsprogrammet er lagt og der er spændende oplevelser i vente. En bred vifte af foredrag, bl.a. om pandemier, øl, dronningens kammerjomfru, forsøgsgrise og digital sikkerhed. Vi får besøg af forfattere – bl.a. Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Birgithe Kosovic. Der er koncerter og lokalhistoriske arrangementer. TV-lægen Peter Qvortrup Geisling kommer forbi. Vi giver livestreaming en skalle: udover foredragene fra AAU bliver flere af arrangementerne livestreamet både i Varde og på filialer. For børnene er der koncerter og teater i form af de helt store børnelitterære klassikere – nemlig ’Den lille prins’ og ’ Mis med de blå øjne’.
Dette er kun et udpluk af forårets program. Husk, at I altid kan holde jer opdateret om arrangementer på vores hjemmeside, Facebook, eller hent et trykt program på biblioteket i det nye år.
Vi ses på bibliotekerne i Varde Kommune.