Karlsgårde Dag – spændende oplevelser venter dig

SÅ er der atter gang i de store forberedelser til Karlsgårde Dag.

SÆT X I KALENDEREN D. 10. SEPTEMBER

Spændende program følger. Læs mere HER

Karlsgårde Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vi har sammensat en skov af aktiviteter, naturoplevelser og tilbud. Her kan du få smagsprøver på, hvad områdets mange foreninger tilbyder. Hvis en eller flere aktiviteter fanger din interesse, står foreningerne klar til at fortælle dig mere om dine muligheder. Så spørg bare løs!

Aktivitetsområderne
Aktiviteterne finder sted ved Karlsgårdeværket, Den Runde Plads, Rolandhytten, Tambours Have og Mindestenen. Du kan følge Hjertestien rundt om søen og gå fra område til område.

Fri entré
Der er fri entré til alle aktiviteter. Der kan købes forplejning flere steder rundt om søen. Husk kontanter, da dårligt signal i området besværliggør Dankort og MobilePay.

Tag rigtig gerne cyklen ud til Karlsgårde Dag. Vi har mange, men også et begrænset antal p-pladser derude, så det er en god idé at cykle herud eller tage cyklen med i toget til Sig.