Tag familien med til Karlsgårde Sø søndag den 11. september.
I tidsrummet 10-16 kan du opleve og lade dig inspirere af en masse aktiviteter rundt om søen – bl.a. et kig på Center for Sundhedsfremmes digitale tilbud.
Digitale tilbud – ude i naturen… giver det mening? På ”Den Runde Plads” finder du Center for Sundhedsfremme, hvor vi vil vise og fortælle om nogle af de digitale tilbud, som centeret har udviklet.
Giver det mening?
Måske tænker du: ”Nu er vi ude i naturen, så hvorfor søren skal vi så høre noget om digitale tilbud, hvor vi har brug for en computer eller tablet – giver det mening?”., skriver Lone Kjeldsen Bynge fra Center for Sundhedsfremme i en pressemeddelelse.
– Vores svar til dig er: ”Ja, det giver rigtig meget mening”. Det er netop for at vise, at vi har digitaliseret nogle af vores tilbud, så du har mulighed for at vælge vores tilbud til – når du har tid.
Du er uafhængig af sted, transport og ofte også af tidspunktet. Du har blot brug for at have en PC/tablet, have god lyd og være online – et eller andet sted i verden.
Kig forbi vores stand i ”Sundhedsteltet” og hør om vores digitale tilbud vedr. diabetes 2, KOL, rygestop, søvn m.m..