Else Lehmann fra Esbjerg, spiller også Else, nemlig Helges kone, der fylder 60 år, i 7-kantens teaterversion af filmen ’Festen’. Filmen er fra , og er den første dogmefilm. Filmen fik et bredt publikum i og udenfor landets grænser samt et hav af priser, og er en del af den danske kulturkanon. Under fødselsdagen får Helge mulighed for at vælge en gul eller grøn tale, hvor sønnen Christian har meget mere på hjerte end til de fleste 60 års fødselsdage, for nu at sige det på underdrevet vestjysk og for ikke at give for meget af plottet væk for de få, der ikke kender fortællingen.
Else Lehmann er i dag pensioneret offshore sekretær. Hun elsker sang og teater og blev en del af 7-kanten for et par år siden med debut i musicalen Cabaret, der blev opført i Esbjerg Musikhus. Udover teater er Else også engageret i Showkoret i Esbjerg, og så indlæser hun lydaviser til svagtseende, blinde og ordblinde på Vejen, Haderslev, Gram og Vojens lydaviser.
Festen spiller i 7-kanten i Janderup i perioden d. 25 oktober til 4 november.
Billetsalg a 125kr stykket: www.7-kanten.dk
Portræt fotos af Else før og efter ’Festen’, af fotograf Claus Bagger