Kom forbi Varde Garten & Von Lügenhals i morgen til en musikoplevelse

Musik og Billedskolen kommer forbi Von Lügenhals i morgen, lørdag d. 11 september og spiller fra kl ca. 11.45 og ca. et par timer frem. Det er udendørs i Varde Garten
Info fra Musik og Billedskolen:
Varde Marimbaorkester består af syv elever og to lærere fra Musik og Billedskolen og tager jer på en lille rejse med kendte numre som Shotgun, Regndans, Sigurd Barrets Pilfingersangen, It Don’t Mean A Thing og Cirkus Renz Galop.
Marimbaorkesteret spiller ikke op til dans eller regndans, men medbringer samba og latinrytmer og håber på at solguden i Varde er med denne herlige lørdag middag når de spiller 2×30 min kl. 11.45 og 12.45 udenfor i Varde Garten i dets flotte rammer. Vel mødt.