Kom med og deltag: Nye planer for Nysø i Varde

Kom til generalforsamling og hør mere om de store planer for Nysø Badestrand I Varde.
Kunne du tænke dig en cykelsti ud til Varde Nysø, flere parkeringspladser, en anden udkørsel, så kørslen på pladsen bliver ensrettet, en bålhytte mere, flere toiletter, sauna, badebro, salg af kaffe, sodavand og is – og om vinteren varm cacao, aktiviteter og meget mere. Så kræver det i første omgang en bestyrelse for den kommende forening af vinterbadere ved Nysø Badestrand I Varde, der kan arbejde videre med planerne. Om tre dage, på tirsdag, er der Stiftende Generalforsamling præcis kl 17 ved bålhytten ude ved Nysø. Peter Skødt Knudsen og undertegnede håber at se mange ansigter.
Vel mødt og husk at sende en tilmelding til 2035 3763 af hensyn til hvor mange eksemplarer af udkastet til vedtægterne der skal printes og hvor meget bålsuppe vi skal stå klar med.
Initiativtager til arrangementet, Kim Schou, opfordrer alle interesserede i at deltage.
DAGSORDEN:
1. Velkomst
2. Valg af dirigent og sekretær
3. Orientering fra initiativtagerne om baggrund og idé for stiftelse af vinterbadeklub
4. Godkendelse af vedtægter jf. forslag
Forslaget til vedtægter er udarbejdet af initiativgruppen og de enkelte paragraffer gennemgås en ad gangen
5. Valg af første bestyrelse mv. (i henhold til de ovenfor vedtagne vedtægter)
6. Valg af revisor
7. Navngivning af foreningen (og dåb)
8. Eventuelt
Vi slutter af med bålsuppe og brød til en 20’er.
/Tovholder – Kim Schou
Arkivfoto: Vinterbadning ntrårsaftensdag ved Nysø (2019)