Igen i år er HATS klar på de skrå brædder i Helle Hallen i uge 47, denne gang med musicalen ”Askepop”. Forestillingen foregår i 50’erne og er fyldt med en masse kærlighed, dramatik, skøn dans og ikke mindst festlige kostumer. Måske der er nogen, der igennem forestillingen kan få øje på den skjulte Askepothistorie, som vi alle vidst kender.
På scenen er der i år ca. 25 medvirkende, som repræsenterer både Esbjerg og Varde kommune. Bag scenen, ej at glemme, er der også en masse mennesker, der gør sit for at få alt til at gå op i en større enhed, heriblandt scenebyggere, systue, sminkører og frisører.
”Askepop” spiller i Helle Hallen fra d. 24.-27. november 2016
Læs mere om spilletider og billetbestilling på www.hats.dk