Kringle og sprøjtede citroner – tegn på hvad?

Kom det snigende? Eller er klappen med alle de endeløse fortrængninger bristet under for stort pres?

Det sidder jeg her og spekulerer på, mens jeg er rystende rystet over mig selv. Jeg er denondelyneme havnet i 40’erne! Sådan for alvor.

Bomben – den virkelige sandhed gik op for mig for et splitsekund siden, da barns venindes mor stod i døren og snakken faldt på hjemmelavet syltetøj – vi kom egentlig fra en snak om hvor i alverden man suser hen og plukker jordbær og ærter. Det skal man ligesom en gang om året – sidde der på knæ på de store marker og æde jordbær, inden de skal vejes (jordbærrene altså!!!!!) og ha lidt jord mellem tænderne. Nå, men så var det den her mor sagde, efter jeg havde pralet af, at jeg nu havde lært at lave rabarbermarmelade, om jeg da ikke også lige kunne smide en kringle sammen? Nu jeg var i gang…

Uhhh. Nu er jeg blevet sådan en, der laver hjemmelavet hyldeblomstsaft med øko rørsukker og ikke-sprøjtede citroner. (Til fryseren, for så kan vi tage op hen over vinteren) Og jeg er blevet sådan en, der holder øje med rabarberne i haven, som jeg før troede var en slags plante, der bare fungerede som fyld. Bliver det næste virkelig, at jeg skal til at interessere mig for kringleopskrifter? Og stoppe op ved hortensia i potter i supermarkedet? (NEJ det kommer så aldrig til at ske, det VAR en joke! Det med blomster i krukker. Håber jeg.)

Det er da ikke særlig længe siden, jeg var sådan en, der købte saftevand med farvestoffer og var flintrende ligeglad med sprøjtemidler på citroner. For man spiser jo ikke skrællen, vel?

Men så er det, jeg alligevel står stille et øjeblik og kommer i tanke om, at jeg netop har investeret i ny kjole og er begyndt at øve “uuuuhhh baby baby it’s a wild world”, fordi jeg skal til – og nu kommer det – 25 års !!!! jubilæum på næste fredag med de gamle (altså ikke gamle på den måde) VK’er fra Viborg. Og jeg glæder mig mere end til juleaften.

25 år? Er der alligevel gået det? Siden jeg væltede rundt med hue på og var ubekymret positiv over den fremtid, jeg nu sidder i her 25 år senere og er blevet sådan en, der laver hjemmelavet marmelade. Med rabarber fra haven?

Det er så sådan det er. Og det kan jeg nu egentlig godt leve med. Det er slet ikke så tosset. Men det får mig stadig til at stille to store spørgsmål: Hvor tager man hen og plukker jordbær og ærter i Varde? Og hvordan bager man egentlig en kringle?