Kunstinstallation i tekstil og stål – kommenterer både frem og tilbage i tiden

Pressemeddelelse: Japanlygter. En kunstinstallation i tekstil og stål, som kommenterer både frem og tilbage i tiden.

  1. august – 15. september. På Kulturtorvet i Oksbøl, hvor ravmuseet tidligere lå, kan man det næste stykke tid se en installation af kunstner Kate Skjerning.

Værkets motiv er blomster af planten japanlygter, og det er ment som en positiv kommentar til, hvad pladsen fremover kan bruges til.

Foto: Niels Linneberg

Kan vi måske vise et stort betydningsfuldt kunstværk her til minde om den største flygtningelejr i Danmark efter 2. Verdenskrig? Vi er en lille lokal gruppe, som arbejder på at få lavet en kunststi fra det kommende museum Flugt til denne plads.

Installationens blomster, som omslutter sit eget frø, peger også tilbage til perioden med museum på dette sted. Her blev bl.a. udstillet rav med indeslutninger af plantedele fra mange millioner år siden.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

www.kateskjerning.dk

Foto: Niels Linneberg