– Og hvorfor er det så det? Er det ikke bare et kabel?
Nicolai T. Køhler fra Varde TV og IT Service er igen på banen med gode råd:
Det er meget vigtigt at dit antenne kabel er i en ordentlig kvalitet og lavet ordentligt.
Det betyder det for dig:
Antennekablet skal være dobbelt skærmet som det hedder. Det vil på godt dansk sige, at når du kigger på dit kabel uden plastik yderlaget, skal der være nogle tråde af “sølv” og der skal være “sølv papir”.
Undgå støj
Det skal der være, for at dit kabel er dobbelt skærmet. Grunden til at dit antennekabel skal være dobbelt skærmet, er for at undgå at der kommer støj i signalet. Støj er i denne sammenhæng påvirkning fra andre kabler, det kan være andre signaler fra WIFI og mange andre ting.
Derudover har det betydning for om kablet virker.
Har du selv lavet dit kabel, kan du ved et uheld have fjernet disse “sølv” tråde og måske også “sølv papiret” og det påvirker dit antenne signal.
Udover at de to ting skærmer af for støj, er de med til at sørge for forbindelsen i kablet. Så mangler de to ting, er der stor risiko for, at dit antenne signal ikke er godt nok.
Det kan vise sig ved, at billedet på dit tv pixelerer (fryser) eller at du ikke modtager alle dine kanaler.
Disse symptomer kan desværre også vise sig, hvis det signal du får ind i huset ikke er stærkt nok. Så kan det være nødvendigt med en forstærker.
Hvis du er i tvivl om dine kabler er i orden, er du velkommen til at kontakte Nicolai for en uforpligtende snak, ring på 28 20 88 85 eller send en mail på Nicolai@vardeservice.dk
http://www.vardeservice.dk/