De seneste dage er der sket tre uheld i Varde syd, hvor bilister er kørt op i andre biler.
Torsdag eftermiddag klokken 15.46 holdt en 32-årig mand fra Varde stille for at svinge ind til venstre. Dette overså en 56-årig kvinde fra Tinghøj, som kørte op bag i bilen.
Kvinden blev sammen med en yngre medpassager kørt til rutinetjek på sygehuset, men umiddelbart meldes der ikke om personskade.
Ulykke på omfartsvejen
En halv time senere, skete der endnu en lignende ulykke, kun få hundrede meter derfra. Kl. 16.18 på Østre Omfartsvej ville en 22-årig kvinde fra Varde svinge til venstre ad Roustvej, men dette overså en 44-årig kvinde fra Esbjerg, som kørte op bag i hende. Også her skete der kun materiel skade.