Det blev til et ventet nederlag til kvinderne fra BVC-Nordenskov Volley i lørdags, da de mødte ligaholdet Elite Volley Århus.
Kvinderne i anden division fra BVC-Nordenskov Volley spillede landspokalkamp i lørdags i Helle Hallen. Et nederlag var ventet, da modstanderen var ligaholdet Elite Volley Århus. Efter en time var kampen overstået med resultatet 0-3. Forskellen mellem de to hold var stor, hvilket sætcifrene 25-13, 25-8 og 25-8 klart viser. Trods dette var det en lærerig kamp og en stor oplevelse at møde et så stort hold.