Læserbrev: Eksamensændring ja tak!

Læserbrev indsendt af Alberte Højgaard, byrådskandidat for Venstre, formand for VU Varde,  Ingemannsvej 12 6800 Varde

 Når man sidder der og er ved at blive kvalt i hoste, der mildest talt lyder som opkast – og i øvrigt er iklædt badekåbe – og opdager, at der ER tændt for mikrofon – med hele klassen… OG kamera!

– Det er min hverdag!

Og mange andres! Coronaen er over os, og den fortsætter tilsyneladende.

En fra min klasse har en kat. Den tramper pr. definition hen over tastaturet – når der er kamera tændt!

”Har hun ikke lidt en dårlig hårdag” sagde en af mine klassekammerater forleden – indtil en anden opdagede at mikrofonen var tændt.

Stakkels lærer. Godt jeg ikke er gymnasielærer – eller lærer i det hele taget!

Én ting er at vi som elever og studerende skal flå dynen af kl 8 sharp og stille skarpt på oldtidens krukkers metaforbudskaber, psykoanalysens højdepunkter, Michael Strunges sørgmodighed og Shakespeares vanvidssprog – over Teams – men forestil jer den lærer, der sidder der og skal formidle det, så vi rent faktisk får budskabet rigtigt ind…

Dagligt – ja i hver lektion er det så sikkert som amen i kirken at det lyder:

  • Min mikrofon dur ikke rigtigt
  • Min video er ude
  • Mit internet er svagt
  • Min pc skaber sig
  • osv.

Det er ikke fordi, vi ikke gerne vil, men det er denondelyneme svært at være i! Jeg indrømmer det  blankt – jeg er en af dem, der har det meget svært med at blive undervist på denne måde. Jeg får ikke altid fat i tingene hen over skærmen første gang, og så ryger jeg i “det er lidt pinligt at spørge” efterfølgende… og så sidder man der.

Som min søster sagde forleden: Jeg savner at stå op, møde ind i klassen, blive undervist, tage hjem, arbejde med lektier – og se nogle mennesker om aftenen – NU – ja nu står man ikke engang op…

Jeg vil vove den påstand, at man skal være usædvanlig skarp for at få det ultimative samme ud af undervisning på Teams, som i klasselokalet. Jeg er så tilsyneladende ikke i den liga, – jeg savner at se læreren i øjnene – savner muligheden for at tale sammen. Rigtigt! Og prisen for det, den betaler jeg i form af (øv-)karakterer vurderet gennem en skærm. Fuld af katte, dårlig lyd, antinærvær og kold distance…

Læs lige ovenstående igen, tak.

Og forstå mig ret, når jeg siger, at jeg er taknemmelig for, at der er blevet fjernredigeret i eksamenskravene til sommer!