Læserbrev: Ja tak til vækst og udvikling

Læserbrev indsendt af  Poul Burgaard Bjerget 10, Varde og Peter Nielsen Østparken 107, Oksbøl. (V)

UDVIKLINGSRÅDENE VIL VÆKST!

Vækst og udvikling er altafgørende for at en Kommune klarer sig godt – derfor indgår udviklingsrådene også som et vigtigt element i denne proces, Senest set på efterårsmødet imellem kommunens 9 udviklingsråd og dele af byrådet.

Aftenen bød på en spændende “Speed Dating”, hvor de deltagende byrådsmedlemmer og direktionen ”besøgte” de enkelte udviklingsråd, hvor vi personlig var imponeret over evnen til at holde den lokale fokus på udviklende adfærd trods store udfordringer med fremdriften.

Hvem kunne ikke se ideen med at skabe en gang-og cykel broforbindelse fra Ladepladsen i Janderup til Alslev – direkte i Nationalpark Vadehavet?  Hvem kunne ikke se Billum Businesspark skabes ved rundkørslen i Billum mod Oksbøl med facade mod en af kommunens mest trafikerede veje. Man vil næsten kunne få ”motorvejseffekten” med såkaldte BOX servicevirksomheder? Flere udviklingsråd var også opmærksomme på at understøtte, hvordan omstillingen af for eksempel landbrugsejendomme til anden drift – Bed & Breakfast, mindre lokale autocampingpladser etc, men manglede viden om hvordan de kunne understøtte lokalt.

Generelt hørte vi ikke penge, men hvordan kommer vi videre lokalt og det skal byrådets og forvaltningen finde en måde at støtte bedre op omkring. Det skaber udvikling over hele linjen i Varde Kommune og man må aldrig underkende den nære kontakt imellem ”Bytoften og helt ud i lokalområdet. Det gør hele Varde Kommune til noget unikt, selvom ikke alt er perfekt.

Vi skal finde en vej nu, hvordan vidensgrundlag og hjælp til bedre projektbeskrivelse kommer ud at leve og gøre investorer og fonde klar. Vi er klar!