Læserbrev: LAR i Nordenskov er også bydesign!

Af Gruppeformand Peter Nielsen (V) Skallingevej, Ho og Gruppeformand Søren Laulund Hyldestien, Varde

Nordenskov er en landsby, som sætter solide fodspor i Varde Kommune med deres Owen Luft koncert og eliteholdet i volleyball. Igennem de seneste år er der dog begået en ny genistreg, som giver genlyd langt omkring i det lille land og er skabt via fællesskabet. LAR er begrebet og står for ”lokal afledning af regnvand”, hvilket et stærk engageret lokalsamfund har gennemført i tæt samarbejde med Din Forsyning og Varde Kommune. Kort sagt bliver regnvandet afledt direkte ned i jorden på borgenes matrikler og fra vejarealer. Det er ren teknik og en klimavenlig måde at gøre tingene på.

Plan & Teknik udvalget var forleden på besøg i Nordenskov igen og bemærkede specielt byudvikling og design, som LAR projektet også har givet. Skønne lettere snoede vejforløb har giver de traditionelle 80`er veje helt ny liv og husejerne har leget med og indrettede nye flotte forhaver. Om få år er hele byen forvandlet og får et unik udtryk.

Som anerkendelse til Nordenskov vil Venstre og Socialdemokratiet stille forslag til Plan & Teknik udvalget om, at forvaltning fremover tænker LAR funktionalitet og design ind i lokalplanerne for ny udstykninger i Varde Kommune. Det giver rigtigt god mening.