Alle børn skal have mulighed for at lære at læse.
Sådan lyder sloganet hos “LÆSEVEJEN” i Varde.
Indtil videre har “LÆSEVEJEN” holdt til på Roustvej 50, men nu er de flyttet i nye lokaliteter i Torvegade i Varde.
“Hos “LÆSEVEJEN” har vi stor erfaring i at hjælpe børn med at blive bedre og mere selvsikre læsere, for dit barn er langt fra det eneste, der kæmper en daglig kamp med at tilegne sig de nødvendige læse- og stavefærdigheder,” fortæller de to indehavere af firmaet gennem de sidste to år, Fie Aggerholm Jensen og Betina Olsen.
Begge kvinder er uddannede lærere og har undervist i alle aldersgrupper i folkeskolen.
Alle forældre til børn med læseproblemer kan kontakte firmaet for et uforpligtende tilbud om netop dit barns behov og muligheder hos “LÆSEVEJEN”.