Landal GreenParks ekspanderer i Danmark med erhvervelsen af Dayz Resorts

Leidschendam NL/ Varde DK, 1. juli 2016 — Med erhvervelsen af Dayz Resorts har Landal GreenParks, en ledende europæiske spiller i drift af feriecentre, skaffet sig adgang til det skandinaviske marked. Dayz Resorts driver fem feriecentre i Jylland med mere end 1.000 ferieboliger. Dayz Resorts matcher fint med Landal’s nuværende 78 feriecentre i syv europæiske lande.

 “Landal er en førende europæisk virksomhed med et stort antal tilbagevendende gæster og vinder af flere forbruger- og handelspriser indenfor turisme og serviceerhverv. Tilføjelsen af Dayz Resorts til vores portefølje passer til vores ambitioner om yderligere international ekspansion, og vi glæder os over, at vi kan tilbyde vores gæster fantastiske nye feriedestinationer, ” siger Thomas Heerkens, CEO, Landal GreenParks. “Desuden giver det danske marked os spændende nye muligheder for vores nuværende feriecentre. Det er et perfekt match. ”

“Vi er stolte af at blive en del af Landal GreenParks. Vi forventer, at denne erhvervelse vil have positiv betydning for gæsteoplevelsen på vores feriecentre samt en bedre tilgang til andre europæiske markeder, hvor Landal GreenParks allerede er massivt tilstede. Landals ekspertise indenfor branchen giver os fantastiske nye muligheder, og samtidig er det faktum, at en førende europæisk virksomhed ønsker at investere i det danske marked, meget positivt for dansk turisme generelt,” siger Søren Sandberg, Administrerende Direktør hos Dayz Resorts.

Indenfor Landal GreenParks fortsætter Dayz Resorts’ fem feriecentre med at operere under deres nuværende navn.

Karakteristikkerne af de to virksomheders feriecentre har meget til fælles. Alle feriecentre befinder sig i naturlige omgivelser, i kystområder eller i bjergrige omgivelser, i skove eller ved søer, og tilbyder en stor variation af ekstra faciliteter og aktiviteter for hele familien.

Om Landal GreenParks

Landal administrerer og driver 78 feriecentre i Holland, Belgien, Tyskland, Østrig, Schweiz, Tjekkiet og Ungarn med i alt ca. 12.700 ferieboliger. Derudover har Landal campingpladser på flere af feriecentrene med i alt 1.450 pladser. Pr. år sørger 2,4 million gæster for 12,4 million overnatninger. Ca. 2.650 medarbejdere arbejder i Landals feriecentre og kontorer. Landal GreenParks er del af Wyndham Worldwide (NYSE: WYN). Læs mere på www.landal.nl og www.landal.com

 Om Dayz Resorts

Dayz Resorts administrerer fem feriecentre i Danmark – Dayz Seawest, Dayz Søhøjlandet, Dayz Rønbjerg, Dayz Grønhøj Strand og Dayz Ebeltoft. Sammen har de fem feriecentre mere end 1.000 ferieboliger. Feriecentrene er unikke og adskiller sig i faciliteter og aktiviteter, men ligger alle i smukke naturlige omgivelser.  Pr. år sørger 405.000 gæster for mere end 150.000 overnatninger. Der arbejder ca. 350 medarbejdere i Days Resorts’ feriecentre og på hovedkontoret i Varde. Læs mere på www.dayz.dk