Lions Varde: I forbindelse med, at indskolingen i Specialklasserækken på Lykkesgårdskolen kører et HC Andersen projekt, har Lions Varde besluttet, at donere 50 stk. malebøger. Malebøgerne indeholder billeder, samt eventyr af HC Andersen. Indskolingen skal arbejde med projektet over et par måneder, så det var helt naturligt for Lions Varde at bidrage med donationen. Malebøgerne blev overrakt til pædagog Lisbeth Thomsen.
Specialklasserækken på Lykkesgårdskolen har cirka 95 elever med generelle og svære generelle indlæringsvanskeligheder.
Vi ønsker dem stor fornøjelse med projektet.