’Litteratur lige ud ad landevejen – højtlæsning og fortælling’ på Ølgod Bibliotek

Tidligere sognepræst Hans Vestager er vært for en ny sæson med fortælling og højtlæsning, der begynder torsdag den 23/9 på Ølgod Bibliotek.

‘Litteratur lige ud ad landevejen’ er en genfortælling af aktuel dansk skønlitteratur og faglitteratur, som er oppe i tiden.

Vi begynder med et oplæg om bogen, hvor der også trækkes linjer både frem og tilbage i tiden til de emner, som bogen lægger op til. Derefter er der mulighed for samtale og diskussion.

Uanset om man bare lytter eller deltager i samtalen, er håbet, at du får lyst til at læse videre og selv dykke ned i litteraturen.

Efterårets bøger er:

  • Katrine Marie Guldager: ‘Et rigtigt liv’
  • Jens Christian Grøndahl: ‘Inde fra stormen’
  • Jens Smærup Sørensen: ‘Mærkedage: en historie’
  • Ida Jessen: ‘Sommertid’

Biblioteket giver kaffe.

Fakta

Ølgod Bibliotek torsdag den 23/9, 21/10, 18/11 og 16/12 kl. 15-17 i mødelokale 2.

Ingen tilmelding.