To billetter med guf på højkant i den lokale Louis Nielsen butik til den nye Disney-film: Find Dory.
Der er næppe mange børn i Danmark, der ikke kender Disney-filmen Find Nemo, og nu kommer opfølgeren, Find Dory, der har premiere i danske biografer i slutningen af august.
– I forbindelse med den nye film får vi også opdateret vores kollektion af Disney-briller til børn med både et pigestel og et drengestel med Find Dory motiver. Det markerer vi med en konkurrence, hvor det er muligt at vinde billetter til filmen, siger chefoptiker Jesper Hestbech Hansen hos Louis Nielsen i Varde.
Det er muligt at deltage i konkurrencen ved at udfylde en kupon i Louis Nielsen butikken og samtidig svare på spørgsmålet om, hvad navnet er på den Disney-film, som Find Dory er en opfølger til: Find Holger, Find Nemo eller Find Fem Fejl.
Alle, der udfylder en kupon i butikken senest søndag 11. september, deltager i lodtrækningen om to biografbilletter til Find Dory, inklusiv sodavand og popcorn.
– Vi trækker vinderen af de to biografbilletter med guf, når tilmeldingsfristen er udløbet, og vinderen får direkte besked, siger Jesper Hestbech Hansen.