Lune hveder – bag dem selv

Vild med lune hveder? Du kan selvfølgelig tage den nemme løsning og hente en pose ved bageren – eller du kan bage dem selv…

Opskrift på varme hveder

Tilberedningstid: 60 min.
Antal: 16 stk.

Ingredienser:
50 g gær
4 dl sødmælk
2 sammenpiskede æg
½ tsk salt
1 tsk stødt kardemomme
1 spsk sukker
1 kg hvedemel

Lun mælken let og udrør gæren heri. Tag 2 spsk af æggemassen fra til pensling og tilsæt resten. Drys salt, kardemomme og sukker over melet, og tilsæt mel efterhånden. Ælt dejen sammen til en let og smidig dej. Tildæk den og lad den hæve 30 minutter. Tag dejen ud på bordet, ælt den igennem og form dejen til 16 boller. Læg dem på en bageplade med bagepapir, med ca. 1½ cm. imellem bollerne. Lad dem efterhæve 20 minutter. Pisk den gemte æggemasse med lidt vand og pensl bollerne. Bag dem ved 200 grader i ca. 18-20 minutter. Lad bollerne køle lidt af, flæk dem, læg dem tilbage på bagepladen med skærefladen og lad dem tørre i ovnen ved 200 grader i 4-5 minutter. Spises med smør og solbærsyltetøj.

Opskrift fra Arla.dk